"Uh, der ser koldt ud - jeg fryser endda indenfor." "Uh, der er glat udenfor - hvordan skal jeg dog undgå at falde." Ja, undskyldninger findes der nok af, når man skal tage sig mod til en løbetur udenfor i det kolde vejr, som jeg har prøvet på her de sidste par dage. Det er bare lidt mere tillokkende at hoppe på et hold i fitness, hvor der ikke er isnende koldt, men så får jeg jo ikke løbet, og det elsker jeg jo også. (Mit løberknæ har nemlig ikke være så glad for at løbe på løbebånd i forhold til udenfor.)
| Mine nye løbehandsker med windstopper - gode i kulden. |
Det gik, og det var skønt, da jeg i morges lige efter at være stået op, trak i løbetøjet og begav mig ud på en godt 5 kilometers tur. Ja, det er koldt den første kilometer, men det var slet ikke så galt, som jeg havde troet, når man bare er klædt på til det. :-) Det er anderledes at løbe i frostvejr rent vejrtrækningsmæssigt, og jeg synes også, det er hårdere, nok fordi jeg heller ikke er vant til det.
Så var det også lidt hyggeligt at løbe rundt i Aalborg en søndag morgen, hvor næsten ingen mennesker kun var på gaden - kun et par grønlandske kvinder og en Salling-mand, der var ved at sætte skilte ud, som lige gav mig et gengældt "Go'morgen" med på vejen.
Konklusion: kom ud i kulden og sæt løberbenene i gang - det er slet ikke så galt, som man tror, når man sidder inden for i varmen. Det er faktisk virkelig skønt, og husk: "Hvornår har du sidst fortrudt en løbetur?" ALDRIG!

