| Et helt perfekt groft pølsehorn. |
Jeg fik dem til min venindes fødselsdags for et par måneder siden, og opskriften var fra kantinen på hendes arbejde.
Ingredienser:
1 dl skåret rugbrød
25 g. gær
5 dl lunkent vand
1 spsk. salt (jeg tog dog kun ½, da jeg synes 1 var meget)
½ dl rapsolie
½ spsk. citronsaft
½ spsk. honning
½ dl fromage frais
300 g. hvedemel (måske lidt mere)
250 g. rugmel
300 g. fuldkornshvedemel
100 g. blandede frø og kerner (jeg brugte speltbageblanding fra Urtekram)
10 gode pølser
Fremgangsmåde:
Gæret opløses i det lunkne vand. Herefter tilsættes alle de flydende ingredienser og det grove mel, hvorefter hvedemel tilsættes, indtil dejen er tilpas. Dejen skal da hæve i 30 minutter. Dejen rulles da ud og skæres i trekanter, hvorefter hornene rulles. Man kan selv bestemme, om man vil have mindre pølsehorn og skære pølserne over. Det er smag og behag. :-) Bagtid er derefter 25-30 minutter ved 190 grader i varmluftsovn.
Energiindhold: ca. 1000 kJ pr. 100 g.