Rosenkålssalat serveres med quinuadunser med rødbede |
Dejlig salat lige passende til efterårssæsonens kåltyper :-) Jeg serverede salaten sammen med Quinuadunser med rødbede. Opskriften er fra vegetarkogebogen "Vidunderlig vegetar - en grøn kogebog".
Ingredienser (til 4 personer):
Salat:
300 g. rosenkål
1 æble
1 spsk. citronsaft
1 håndfuld mynteblade
1 håndfuld brøndkarse (jeg havde dog ikke brøndkarse, så jeg undlod dette)
30 g. hasselnødder (eller cashewnødder som opskriften oprindeligt siger)
Dressing:
1 tsk. sød sennep
1 spsk. citronsaft
2 spsk. olivenolie
Salat og peber
Fremgangsmåde:
Skyl og skær rosenkålene i meget tynde skiver. Skær æblet i tern og dryp med citronsaft. Bland rosenkål, æble, mynte og evt. brøndkarse i en skål. Drys nødderne over salaten til sidst. Pisk dressingen sammen, og vend den i salaten.
Energiindhold: ca. 575 kJ pr. 100 g.
Super lækker opskrift til min mening:-)
SvarSletMange tak, det er jeg glad for, at du synes. Jeg har faktisk også rosenkål liggende i køleskabet lige nu, så det kan være, at denne salat snart skal på banen igen. :)
Slet