mandag den 26. september 2011

Risottodebut = succes!

Risotto med spinat og hakkede hasselnødder
Efter en weekend på Sjælland i hyggens tegn (og dertil lidt for meget hyggeligt mad), er vi gået i gang med projekt "Tøm-køleskab-og-fryser". Det bliver spændende, om maden bliver ved med at være spændende om nogle dage, eller om jeg til sidst ikke kan finde på noget mere.
Jeg har ofte haft lyst til at lave risotto, fordi mange siger, at det er så nemt, og så smager det jo godt, men jeg har altid haft et eller andet, der har fået mig til at føle, at det var uoverskueligt. Det er det så bestemt ikke, fandt jeg ud af i dag - og tak for det! :-D Jeg googlede en masse opskrifter og lavede så et sammensurium af en masse af dem. Derfor endte det med en "Risotto med spinat og hakkede hasselnødder" - uhmm.. Det blev virkelig en succes og lige efter bogen (tror jeg).

Jeg har lige en lille indskydelse. Jeg ved godt, at alle bruger hvidvin i risottoen, men da ingen af os herhjemme drikker vin, har vi det aldrig på lager, og jeg gad ikke købe en vin bare for at bruge en deciliter. Derfor brugte jeg bare vand i stedet for. Er der nogen, der har andre forslag til, hvad hvidvinen kan erstattes med? Og hvorfor er det så vigtigt at bruge vin?

Ingredienser (2 personer):
150 g. princip risottoris
140 g. spinat (optøet vægt - ca. 230 g. frossent)
6 dl vand
1 lille løg
2 fed hvidløg
2-3 spsk. olivenolie
½ spsk. smør (+ lidt til stegning)
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Hæld den frosne spinat op i en skål og overhæld med kogende vand. Når spinaten er optøet, vrides vandet ud af den, og den stilles til side. Hak nødderne groft.
Løg og hvidløg hakkes fint. Varm en pande godt op med olivenolie og lidt smør. Herefter sauteres løg og hvidløg i nogle minutter, indtil de er bløde.
Tilsæt da risottorisene og steg ved middel varme. Ingen af tingene på panden må tage farve. Efter 3-5 minutter tilsættes 1 dl vand, og der skrues ned til svag varme. Lad risene opsuge alt vandet. Forsæt da med resten af vandet i små portioner (ca. 1-1,25 dl af gangen) og lad risene opsuge alt vandet hver gang. Dette forsættes, indtil alt vandet er brugt. Alt foregår under omrøring, da det ellers brænder på.
Spinat og hakkede nødder tilsættes da og varmes igennem i 4-5 minutter sammen med risene.
Serveres straks evt. med revet parmesan.

Energiindhold: ca. 550 kJ pr. 100 g.

5 kommentarer:

  1. Jeg synes jeg har hørt om nogle, der bruger øl. Hvad med Vermouth ellers?

    SvarSlet
  2. Hmm, det er godt nok heller ikke normalt noget, som vi har i hytten, men det er trods alt billigere at købe en øl end en flaske vin. :) Ved du, hvorfor man skal bruge noget med alkohol i? :)

    SvarSlet
  3. Hej Smølfine
    Du skal absolut ikke bruge Alkohol.
    Men du skal til gengæld bruge Fond i stedet for vand. Absolut at fortrække er hjemmelavet fond, da meget købe indholder salt og det bliver koncentreret når du koger ind. Jeg kan dog anbefale "Chef du Fond" fra Knorr hvis du ikke vil lave selv.

    I stedet for alkohol bruger jeg Æblejuice (100% Pure fra Rynkeby)når jeg laver noget til kylling. Det giver syre og sødme som alkohol også gør, men ved ikke lige hvad du skulle kunne erstatte Chianti vin med, når du laver en god Svampe Risotto her i efteråret.

    Jeg vil anbefale du lære at drikke lidt vin. Det altid nemmest at lære når du får det til mad.

    Et par andre tips:
    Lige før servering når Risottoen er færdig, putter du en god portion revet ost (Parmesan el. Piccorino) samt evt. en klat god smør.

    Mvh
    Jesper
    http://kodogkylling.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Hej Jesper - og tak for de mange gode råd.
    Det lyder som en rigtig god ide med æblejuice, det vil jeg da helt sikkert prøve.
    Jeg ved godt, at parmesanen mangler, den skal også en anden gang, men risottoen var en del af oprydning i køleskabet denne gang, og der lå ikke lige parmesan. :)

    SvarSlet
  5. Ingen Parmesan.... Så det ikke et køleskab ;)

    SvarSlet