tirsdag den 20. september 2011

Krydrede og svampede squash-/gulerodsmuffins

Squash-/gulerodsmuffin med et lille stykke chokolade på :-)
Uhm, lige til madpakken eller mellemmåltidet. Der lå lige en squash i køleskabet, som jeg altså snart følte, jeg blev nødt til at bruge, inden det blev for sent, så derefter granskede jeg nettet efter sunde opskrifter på squashmuffins, da jeg ikke ville lave en decideret "kage-kage", men en muffin, der også kunne bruges som erstatning for boller. Det skal jeg lige love for, at jeg fik lavet - de er anbefalelsesværdige, hvis jeg selv skal sige det. Jakob fik dem serveret med lidt chokolade til, fordi han trængte til noget endnu sødere, og der kan også sagtens proppes et stykke pålægschokolade på, hvis der skal lidt sødt til. De kan også fint bruges til morgenmaden. Super gode og faktisk ret sunde med 4 g. kostfibre pr. 100 g. :-)
Jeg fandt mest inspiration i denne opskrift, men jeg reducerede dog lidt i rosiner og nødder og ændrede lidt på nogle andre ingredienser, så det passede til mit køleskab. Mine ingredienser kommer nu:

Ingredienser (ca. 20 muffins):
2 æg
30 g. brun farin
1½ dl skummetmælk (jeg havde dog kun 60 g., så jeg tilsatte 100 g. cultura natural yoghurt)
100 g. fromage frais 0,3 %
Dejligt svampede
20 g. olivenolie
½-1 tsk. kanel
1 tsk. revet muskatnød
½ tsk. salt
150 g. grahamsmel
100 g. hvid hvedemel
1 squash (ca. 325 g.)
2 gulerødder (ca. 175 g.)
25 g. hasselnødder
30 g. rosiner

Fremgangsmåde:
Æg, brun farin, mælk, fromage frais og olie blandes sammen og piskes godt.
Derefter tilsættes alle de tørre ingredienser lidt efter lidt og piskes. Til sidst tilsættes revet squash og revne gulerødder samt rosiner og hakkede nødder.
Dejen kommes i muffinsforme (ca. 20) og bages ved 200 grader varmluft i 20 minutter. (20 - 200 - 20 - det burde da være til at huske). Derefter er det bare at sige "mmmm" ;-)


Energiindhold: ca. 700 kJ pr. 100 g.

  • En muffin vejer ca. 50 g. = 350 kJ

2 kommentarer:

  1. Hey dér, Smølfine, super overlækre, svampede og nærmest sunde muffins! Greaaaat! Tak for det og tak for pladsen på din blogrulle :)
    Cute blog, den vil jeg lige holde øje med :)

    Kh
    Natalie

    SvarSlet
  2. Hej Natalie!
    Mange tak, hold endelig øje. Jeg synes, din blog er super god, så jeg kan slet ikke lade være med at holde øje med den. :-)
    Kom endelig med kommentarer, hvis du har fif til noget på min blog :-)
    - Maria

    SvarSlet