Pizza med skinke, rucola og grøn peberfrugt - tænk jer til den glemte ost ;) |
Dej til 2 bradepander:
50 g. gær
7,5 dl. lunkent vand
3 spsk. olivenolie
1,5 tsk. salt
1000 g. mel (blandet hvedemel og durummel - evt. groft mel, men det nedlagde Smølfen veto mod)
Tomatsovs:
1 dåse hakkede tomater
2 tsk. (med top) tomatkoncentrat
Olivenolie
2 fed hvidløg
1 løg (det burde have været i, men underboen havde lige lånt vores sidste den anden dag.)
1 rød peberfrugt
1 spsk. hvidvinseddike
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
Oregano
Topping:
Skinke i strimler (500 g.)
Rucola (75 g.)
Aubergine (80 g.)
Grøn peberfrugt (75 g.)
Mozzarellaost (men det glemte vi i vores iver efter at sætte dem i ovnen)
Fremgangsmåde:
Dej:
Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt salt, olivenolie og mel. Ælt herefter godt igennem, og lad dejen hæve i 60 minutter under et viskestykke.
Dejen deles herefter i to og rulles ud på et meldrysset bord og tilpasses størrelsen af en bradepande.
Tomatsovs:
Påbegynd allerede tomatsovsen, når dejen er sat til hævning Opvarm olivenolien i en gryde ved medium varme. Sauter løg og hvidløg forsigtigt til det er gennemsigtigt. Tilsæt tomater og bring det i kog. Tilsæt derefter tomatpure, eddike og sukker samt finthakket peberfrugt og oregano efter behov og lad det simre, indtil dejen er klar.
Tomatsovsen kommes på den udrullede dej og fyld puttes ovenpå. Vent dog med rucola!
Pizzaen bages ca. 25 minutter ved 200 grader varmluft. Kom rucola (og ost på) efter ca. 15-20 minutter og bag færdig.
Energiindhold: ca. 700 kJ pr. 100 g.
To færdige stykker pizza :) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar