Meget færdige kammerjunker! :-) |
I køleskabet lå nogle Levevis kyllingepølser, som skulle bruges, så derfor satte jeg i gang med at bage pølsehornefter den opskrift, som jeg tidligere har postet - dog bare med speltmel (og lidt mere af det) i stedet for grahamsmel. Imens de hævede, lavede jeg en omgang kammerjunker - eller det vil sige, jeg gik i gang med at lave dem, og nu kommer den gode del af historien! Jakob var træt efter sin posttur, så han lå og sov på sofaen, mens jeg bagte. Jeg instruerede ham meget nøje - synes jeg i hvert fald - i, at når bipuret bippede, skulle han sætte pølsehornene ind i ovnen og give dem 10 minutter. Det forstod han helt klart, virkede det til.
Da jeg kom hjem fra Føtex og åbnede døren, kunne jeg godt lugte, at der var gået et eller andet galt inde i lejligheden - MEGET brændt lugt!
Historien lød således: "Uret ringede, Jakob tumlede ud af sofaen, og det første han ser, er en plade kammerjunker (OBS! De var bagt og færdige!) Han tænkte, at det måtte da være dem, der skulle ind i ovnen, og han lagde ikke mærke til, at de allerede var færdige. Da der så var gået 10 minutter, var kammerjunkerne helt sorte og mere end færdige - og pølsehornene var stadigvæk ubagte!
Smølfen var ikke helt stolt af situationen, men pyt det går jo nok - lidt spilt arbejde, men en sjov situation, og heldigvis var det kun den ene plade kammerjunker, der fik "lidt" for meget, for den anden plade havde han heldigvis ikke opdaget :-)
Uh, nu skal vi snart i biografen og se King's Speech - det bliver godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar