onsdag den 25. maj 2011
Uhhh, meget mæt mave!
Uh, da jeg gik ind på www.madblogs.dk i går aftes, blev jeg simpelthen nødt til at logge ud igen, for jeg var simpelthen så mæt, så jeg ikke kunne se mere på mad. Jeg havde været på Pingvin i Aalborg med mit arbejde, hvor jeg måske ikke skulle have spist helt op. Vi fik en Maxi Tapas til hovedret med 6 små retter, og en Dessert Tapas med 3 små desserter bagefter.
Hovedretten bestod af: 1) Mousse af varmrøget Laks, rygeost og krydderurter, 2) Confit af And, sprængt med rosmarin, enebær og oliven, 3) Pestomarineret Carpaccio af okseinderlår med pinjekerner, basilikumolie og parmesan, 4) Asparges bagt med lufttørret skinke, drysset med parmesan, 5) Braiseret Lammeculotte serveret med mos af kartofler, lammesky og urter, 6) Bruchetta med pinjekerner og mozzarella, bagt peberfrugt og ruccola.
Desserten bestod af: 1) Chokoladekage med limeskum, 2) Kokos-is serveret på peanutkagebund, 3) Mazarintærte med kanel-creme fraiche og ristede nødder.
Det var alt for meget mad, men desserten - specielt chokoladekagen - var simpelthen så god, så jeg ikke kunne lade være med at spise den. :-) Pingvin kan i hvert fald klart anbefales - det er også en rigtig hyggelig restaurant.
Etiketter:
Restaurantbesøg,
SnikSnak
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar