lørdag den 8. oktober 2011

Tøsehygge doneres til brysterne

Travl, travl uge, så I dag skulle der kobles fra og tøsehygges med min veninde Line - uhh hvor har jeg glædet mig til det, så vi lige kunne få vendt verdenssituationen og få styr på det hele (måske). :-)
Jakob var lørdagspost i dag, så da jeg frisk stod op i morges, fik jeg givet lejligheden en omgang rengøring, så har jeg det så dejligt indeni bagefter, og lejligheden har det dejligt udenpå = 2 flyer med 1 smæk.
Så kom min far lige en tur forbi med et par liter yoghurt, fordi han ikke selv kunne spise alt det, som han havde fået købt på tilbud, og det siger jeg da ikke nej til. Da regnen brød ud, mens han var hos mig, blev han "tvunget" til at blive og hygge lidt, hvorefter vi begav os ind til byen, (eller i hvert fald gik ned i byen, da jeg bor midt i byen).
De fire skønne muffins: chokolade, gulerod, vanilje og red velvet.
Kl. 13.30 mødtes jeg så med Line, og vi begav os hen til Nytorv for at købe "lyserøde" muffins, som de søde madbloggere fra Aalborg solgte, og det var da heldigt, at vi kom der, eftersom jeg kan læse, at de allerede var udsolgte kl. 13.55. Vi købte én af hver, så vi kunne dele og smage alle fire slags - og vi var endda så heldige at få den sidste chokolademuffin. :-D Mange tak piger, det var nogle super gode muffins, og jeg (vi) var mægtig glade for at støtte et godt formål og for at høre, at I fik tjent så mange penge!

(P.S. min favorit var chokolademuffinen, og Line fandt vist aldrig helt ud af, om hun var til chokoladen eller guleroden, men de passede i hvert fald perfekt til vores tøsehygge i min sofa med noget varmt te.)


Nå ja, så fik jeg/vi/vores madkort også lige støttet brysterne i Føtex senere, da vi købte en drikkedunk hver og en håndsæbe. Lad os få bekæmpet den brystkræft!

Dejlige drikkedunke og håndsæbe til støtte for brysterne. :-)

2 kommentarer:

  1. Sikke god du har været til at få støttet brysterne - og dejligt, at du kunne lide vores kager :)

    SvarSlet
  2. Det kunne jeg i hvert fald. Hvor var det dejligt, at I fik samlet så meget ind. :-) Tog det ikke frygtelig lang tid at lave alle de muffins?

    SvarSlet