tirsdag den 19. april 2011

Honning-/farinmarineret kylling og kartoffel-/grøntsagspandekager

Igen i går fik jeg noget godt ud af de ting, der var i køleskabet og fryseren uden at købe noget supplerende. Selv simple basisvarer kan give spændende og god mad. Det blev derfor til en omgang kartoffelpandekager med squash, gulerødder og kanel med kylling. Jeg tænkte, at jeg ikke bare ville hælde en omgang krydderier over kyllingen, så derfor lavede jeg en marinade i stedet for, som gjorde retten rigtig god og spændende.
Opskriften på kartoffel-/grøntsagspandekager er i et af mine tidligere indlæg, selv om jeg brugte lidt flere gulerødder denne gang. (Pffft...Hvis grøntsagerne forresten rives i god tid, tager det kun et splitsekund at stege pandekagerne)


Meget lækkert - kan klart anbefales.
Marinade til ca. 500 g. kyllingefilet
Ingredienser
Ca. ½ dl. jomfruolivenolie
Ca. 1 spsk. brun farin
Ca. 1 tsk. honning
2 tsk. paprika
1 tsk. Karry
Salt og peber



Fremgangsmåde
Bland det hele i en plasticpose og fordel marinaden godt rundt i posen.
Skal trække i køleskabet i mindst ½ time - gerne flere timer, hvis man har tid til det. Mine kyllinger blev rigtig gode, og de havde endda kun trukket ca. 30-40 minutter.
Marinaden er også meget velegnet til grillretter til sommer :)

2 kommentarer:

  1. Det lyder super lækkert!
    Jeg prøver den på grillen i aften :)
    - Jeg har dog tilføjet et fed hvidløg.

    SvarSlet
  2. Uh, det tror jeg også, det er rigtig godt :) Jeg håber, det smagte godt.

    SvarSlet