Opskriften er oprindeligt fra Hjerteforeningen, men der er skåret ned på sukkeret og olien, så de er endnu "sundere" :)
Ingredienser
3 æg
110 g sukker
3 bananer (ca. 300-340 g)
1 spsk citronsaft
50-100 g mørk eller lys chokolade
225 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 spsk smagsneutral olie, fx vindruekerneolie (jeg brugte rapsolie)
Fremgangsmåde
Pisk æggene sammen med sukkeret, indtil det skummer, og det er blevet hvidere. Blend herefter bananerne med citronsaften (kan også moses), og vend det forsigtigt i æggeskummet med en dejskraber. Hak chokoladen i grove skykker (det synes jeg i hvert fald), og vend også dette i. Bland hvedemel, bagepulver og olie i (sigt det i, hvis man har en sigt) - vend det hele godt sammen. Fordel dejen i muffinsformene ca. 2/3 fyldte, og bag dem i 20 min. ved 200 grader forvarmet varmluftovn.
Antallet af muffins er forskelligt alt efter størrelse, men jeg fik 10 små i papirsforme og 10 almindelige i silikoneforme.
Energiindhold: ca. 1150 kJ pr. 100 g.
- Muffins i papirsforme vejer ca. 40 g.
- Muffins i silkikoneforme vejer ca. 50 g.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar