torsdag den 1. december 2011

Jordskokkesuppe med pæredrys

Uhm, en dejlig varm suppe blev det til sådan en 1. december. Jakob mener, at jeg skal begynde at specialisere mig i suppe, fordi jeg åbenbart er virkelig god til at lave suppe - cremet og skøn. Jeg må nok give ham ret - jeg er ikke helt ringe til det skidt ;-)

Mmm, cremet jordskokkesuppe - perfekt vintermad.
Ingredienser (4 personer):
1 løg (ca. 60 g.)
500 g. jordskokker
2 mellemstore kartofler
1 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
3 kviste frisk timian
8 dl. grøntsagsbouillon
2 pærer
2 dl. minimælk

Fremgangsmåde:
Skræl eller skrub (hvis økologiske) jordskokkerne samt kartoflerne. Skær begge dele i mundrette stykker.
Hak løget fint. Varm herefter olien op i en gryde og svits løgene et øjeblik, uden at de tager farve. Tilsæt jordskokker, kartofler og presset hvidløg og vend godt rundt. Lad det stege et kort øjeblik. Tilsæt timian og hæld bouillon på grøntsagerne. Lad dem simre under låg ved svag varme i ca. 30 minutter, indtil jordskokker og kartofler er møre. Fjern timiankviste og blend suppen til en ensartet konsistens. Skær pærerne i tynde både og kom dem i den varme suppe. Kog suppen op, tilsæt mælk og smag til med salt og peber. Server evt. suppen med ristet rugbrød eller groft brød. Uhmmm!


Energiindhold: ca. 225 kJ pr. 100 g.

Se også nogle af mine andre meget vellykkede supper: bl.a. ærtesuppe og tomatsuppe.

2 kommentarer:

  1. Hej,
    Jag jobbar för sajten HittaRecept.se och försökte kontakta dig men kan inte hitta någon kontaktinfo. Vi har lanserat den populära svenska sajten HittaRecept.se i Danmark som Findeopskrifter.dk.

    Vi såg att du har goda recept i din blogg (http://smoelfine.blogspot.com/) och vi rekommenderar att du tittar runt på sajten och kikar på "Madblogtoppen" på Findeopskrifter.dk.

    Vill du vara med och få dina recept indexerade på sajten så behöver du bara registrera dig på http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen och embedda din kod för att mäta statistik så är du med!

    Här kan du se hur många som är med i den svenska Matbloggstoppen på HittaRecept.se - http://www.hittarecept.se/matbloggstoppen

    Förhoppningsvis kan just din blogg ligga etta på Madblogtoppen!

    Vänlig hälsning,
    Pauline Torres
    pauline@hittarecept.se

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pauline!

      Mange tak, fordi du kan lide min blog. Jeg har tilmeldt mig og er rigtig glad for, at du gjorde mig opmærksom på findeopskrifter.dk

      Slet