mandag den 12. marts 2012

Ohøj du store verden!

Jeg bliver simpelthen nødt til lige at lufte det seneste køb herhjemme, som skete i går:

FLYBILLETTER TIL INDIEN OG NEPAL! :-D

Uh, jeg glæder mig simpelthen så meget til sommer, hvor vi drager af sted i 6 uger på oplevelse i verden. Hverken Jakob eller jeg har prøvet at rejse SÅ lang tid før, så det bliver helt nyt og spændende, vildt og voldsomt og forhåbentlig vanvittig imponerende, når vi gerne efter flere ugers vandring skulle stå ved foden af Mount Everst. Det er indtil nu vores eneste planer - at vi i hvert fald skal ud at trekke en masse i Nepal og opleve en helt anden kultur end noget andet sted - og selvfølgelig spændende og anderledes mad. (Vi krydser fingre for, at vores maver kan klare det.)

Lånt herfra.

Nå, jeg glæder mig i hvert fald helt tosset til, at det bliver ferietid, og den står på eventyr, så hvis nogen derude har gode råd om enten Nepal eller Indien, så del dem endelig med mig - jeg er åben over for alt (selv om jeg har fået at vide, at jeg ikke må planlægge, så det forsøger jeg at holde mig fra, men gode tips og råd er jo altid godt.) :-D

1 kommentar:

  1. Det bliver så dejligt for jer - I er sådan nogle eventyrer!:)
    Husk at blive vaccineret for alt!, når I nu vandrer rundt i naturen.
    Vi er glade for indisk mad (især Christian), og der er masser at guffe løs af - jeg er især glad for deres paneer, som er en form for indisk hytteost, men som slet ikke smager af ost - det har bare en lækker konsistens, og jeg vælger altid paneer (fx deres palak paneer, som er paneer i spinat). Dertil selvfølgelige de klassiske ris, der kommer i et utal af variationer og som er en hel kunst i sig selv at mestre. Naan-brød smager bare af lidt mere, når de er friske og så er der chimpati, som er noget mere sprødt brød og lavet af rismel (??) jeg er ikke helt sikker, men lækkert er det. Prøv Naan-brød med grøntsagsfyld hvis I ser det:)
    Og til at runde af med - Kulfi! Det er indisk is, men den er ikke homoganiseret og den er lavet på mælk (ikke fløde), så den er grynet og tyk. Der findes to klassikere - en med mango og en med pistacie-nødder. Jeg holder meget af den med pistacienødder!

    Rigtig go rejse, vi har lige bestilt billetter til Spanien, som jo også har et lækkert køkken.

    Line

    SvarSlet