Smølfine i fuld fart :) |
Ruten på Feminaløbet i Aalborg er meget bakket, så jeg vidste ikke, om jeg kunne gøre det lige så hurtigt som på den flade rute til iFormløb i maj måned (24:09 min.), men alligevel håbede jeg på at kunne komme under 24 min. Bum bum bum buuuum!!!! :-) DET LYKKEDES!! 23:58 på en super bakket rute!! Jeg var helt død bagefter og smed mig bare ned, og min puls lå godt nok højt hele vejen, men hvor var jeg stolt!
Så kan det godt være, at nogen af jer tænker: "Går hun ikke lige lovlig meget op i det - det er jo kun 2 sekunder under 24 minutter, det gør jo ingen forskel?"
1) Det gør en forskel - det tror jeg, at næsten alle løbere kan bekræfte mig i.
2) Jo, jeg går meget op i det, men jeg bliver så glad af at løbe og slå mine egne tider. Jeg føler, jeg kan finde ud af det, og der er sket så meget forbedring bare det sidste år, og det er helt fantastisk, at man faktisk kan se, at der sker noget, når man træner og også målretter sin træning og fx løber intervalløb. Jeg har aldrig haft en sportsgren, som jeg virkelig har kunnet se over kortere tid, at jeg er blevet bedre til, og hvor jeg faktisk er rigtig god til det samtidig med, at det er sjovt og give lidt et kick. Derfor går jeg op i løb og bliver helt vildt glad, når mine mål lykkes. Det er så rart at have et eller andet - ud over studiet - hvor man kan sætte sig nogle mål og faktisk også opnå dem på en overskuelig måde :) Så ja, jeg går meget op i det og er glad og stolt af mig selv, men det synes jeg også, man skal have lov til at være, og det betyder ikke, at alle skal gå op i det på samme måde eller have et mål om at løbe hurtigt. Det vigtigste er, at man synes, det er sjovt og bliver ved med at synes det, og så er det fuldstændig lige meget, om man løber 5 kilometer på 40 minutter eller 25 minutter, eller om egentlig hellere bare vil gå en tur i skoven.
Jeg har fundet ud af, at hvis motion samtidig er sjovt, så gør det bare en SÅ meget gladere. Det er også derfor, at jeg ikke kun løber, men også går til fitnesshold som step eller spinning, fordi variation er også vigtigt - ellers kan alting blive en sur pligt til sidst, og det er ikke meningen. Nu træner jeg faktisk næsten hver dag - og det er ikke, fordi det er en pligt, men fordi jeg har lyst til det og får det godt af det - både når jeg træner og efterfølgende. Hvis I havde sagt til mig for et år siden, da jeg fulgte mit halvmaratonprogram, at jeg ville have det sådan her nu, ville jeg nok være lidt forundret, for dengang synes jeg, det var meget, at jeg skulle træne og følge det program 4 gange om ugen, og jeg havde ikke altid lyst til at løbe det intervalløb en gang om ugen.
Det er ikke for at være hellig eller noget - eller sige "se mig, jeg er aktiv", jeg vil bare fortælle, hvor meget glæde det faktisk kan give, og når man kommer ind i en god rytme, så det faktisk over til at være af lyst og ikke en pligt. Fasen "lyst" i stedet for "pligt" er bare den svære at komme over i, for det tager lidt tid, og det handler om at holde ud og blive ved - og ikke mindst at variere, så man ikke kører sur i fx at tage til Stram Op i Fitness World hver gang, der skal trænes. Prøv noget forskelligt!
1) For det første er det altid godt at variere sin træning, så det ikke er det samme sted på kroppen, der bliver trænet hver gang, og lige meget hvad så giver det altid noget. Ligesom i sidste uge hvor jeg tog til yoga med min veninde - det var godt nok lang tid siden, jeg havde været det, men hvor var det bare rart og hyggeligt og en virkelig god time, fordi det bare var lidt anderledes. (Og så kunne jeg samtidig mærke, at min smidighed ikke bliver bedre med alt det løb - øv for det, så kan jeg tænke tilbage på dengang, jeg dansede meget og ingen gang tænkte over, at det strakte i benene, når jeg tog fat om fødderne.)
2) For det andet kan det være, at man lige pludselig bare finder "sin ting", når man er åben og prøver noget forskelligt træning. Fx havde jeg aldrig skænket step en tanke, før jeg blev lokket med til en introtime i februar måned, og nu synes jeg bare, det er vildt sjovt.
3) Man kører ikke træt i én træningsform, når der varieres.
Og mange, mange flere fordele! Jeg håber, det har sat lidt tanker i gang, selvom det godt nok blev en lang smøre, men jeg havde lige en masse på hjertet. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar