torsdag den 13. december 2012

Glimrende Grønkålssalat med Granatæble

Jeg kunne spise den til alle måltider (og har næsten gjort det)!

Så simpel og så lækker og sund grønkålssalat.

Denne super lækre salat fik jeg hos min faster for nogle uger siden, og vi var alle sammen helt tossede med den, for den er virkelig lækker - og så er grønkål jo enormt sundt. Jeg fik ingredienslisten, og i går lykkedes det mig selv at lave salaten og komme frem til de mængder af de forskellige ingredienser, som, jeg lige synes, passer. Jeg synes endda også, at jeg fik dressingen til at smage, som den gjorde på hendes salat. Der var dog også dijonsennep i den oprindelige dressing, men jeg er ikke god til at bruge så lidt sennep, så det ikke smager meget igennem, og da jeg ikke er vild med for stærk sennepssmag, måtte jeg hellere lade være. Det blev en succes alligevel, og salaten blev også beundret, da jeg havde den med på madpakke på arbejde - for de lyserøde granatæblekerner giver sådan et flot look og en skøn smag med lidt at tykke på. Så kom i gang og spis grønkål. :-D
(Portionen er forresten rimelig stor, men så er der også rester - der i sådan en eksamensperiode, som jeg sidder i, vækker stor glæde dagen efter.)

Ingredienser:
140 g. grønkål
1 æble
1 pære
Kernerne fra 1 granatæble
ca. 60 g. rosiner eller tranebær

Dressing
Olivenolie (16 g.)
Balsamicoeddike (9 g.)
Honning/sukker (½ spsk. honning + et par g. sukker)
(Smag til, hvordan den lige passer til dine smagsløg.)

Fremgangsmåde:
Grønkål hakkes meget fint (kan også købes i pose, hvor det er finthakket, for det er ikke alle steder, de lige har grønkål i "hel" udgave). Æble og pære skæres i små tern, og kernerne fra granatæblet bankes ud over salaten. Tilsæt tranebær/rosiner. Bland ingredienserne til dressingen sammen og hæld det ud over salaten til sidst. Sådan - klar og parat og smadder lækker!

Energiindhold: ca. 435 kJ pr. 100 g.

4 kommentarer:

  1. Jeg har ikke prøvet grønkål i salat før, men denne her skal jeg da prøve, for hold da op, hvor ser det godt ud:)Godt nytår!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det! Jeg siger dig, at du kommer til at elske den. Det gør jeg i hvert fald. Jeg lavede den også til 1. juledagsjulefrokost, hvor den også blev et hit :) Du må også have et godt nytår!

      Slet
  2. Wau! Den røg lige ind på top 3 over mine yndlings salater:) Mums

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, det er jeg glad for at høre, og jeg er bestemt ikke uenig med dig :D

      Slet