SÅ! Nu er der liv på bloggen igen efter, at jeg er kommet hjem fra 6 uger i Nepal og Indien og er ved at få slugt flere og flere af mine oplevelser. Fantastisk ferie med mange prøvelser, masser af spændende mad og ikke mindst forskellig mad, som jeg håber på selv at kunne kreere herhjemme. Chaite har vi allerede givet os i kast med flere gange, men hvor er det svært at få den til at smage lige præcis som dernede, selv om vi har købt masser af te med hjem. I får lige et par skøn-herlige madbilleder fra turen, og så kan jeg nok ikke love, at jeg ikke kommer til at poste en masse mere om Nepal og Indien herinde i nærmeste fremtid.
Vi havde forresten også en rejseblog (
http://rensdyr.blogspot.com), som dog ikke blev opdateret så ofte, fordi internet ikke lige er noget, man støder på hverdag eller har tid til, for der er så meget andet, der er mere spændende.
|
Den første dag i Kathmandu var vi ikke så modige, så der stod den på ægte italiensk pizza. |
|
Momos - eller dumplings, som de kaldes i Kina - her med kartoffelfyld. Kan både fås kogte og stegte. |
|
Nudler med grøntsager og tomatsovs - en af de klassiske retter på vores vandretur i Mount Everest Regionen. |
|
Yakoksesteak med kartofler - også på vandreturen, men et af de få stykker kød, vi fik. |
|
Snickers Pie. VANVITTIG GOD! Vi overvejede næsten at gå flere dage ekstra for bare at få den igen. |
Det bliver meget mere asiatisk :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar