lørdag den 27. august 2011

Fiberfrugtboller

Opskrift og billede er fundet på slankedoktor
Dejlige, sunde boller med både frugt og fibre, som navnet siger :-)

Ingredienser (30 stk.):
4 dl vand
50 g gær
2 dl fromage frais eller 0,1 % græsk yoghurt (jeg var dog løbet tør, så jeg brugte ½ dl rapsolie)
1 tsk sukker
1 tsk salt
2 æbler
1 banan
560 g hvedemel
400 g rugmel
75 g fiberbag
(Jeg havde ikke hvid hvedemel, så derfor brugte jeg rugmel i stedet for)

Fremgangsmåde:
Opløs gæren i vandet sammen med sukker. Tilsæt fromage frais, græsk yoghurt eller olie. Æblerne skrælles (behøves ikke) og rives. Man kan også bruge en pære, som enten rives eller skæres ud i små tern og kommes i dejen. Tilsæt salt, fiberbag, rugmel og hvedemel.
Dejen skal hæve en halv times tid efter æltning, hvorefter 30 boller formes. Pensles evt. med vand eller æg, og der kan tillige drysses fiberbag på.
Bag bollerne ved 175 grader varmluft i ca. 15-20 minutter.

Energiindhold: ca. 1000 kJ pr. 100 g.

2 kommentarer:

  1. Hej, har bagt efter din opskrift det ser godt ud er spændt på hvordan de vil smage! De dufter godt allerede nu hvor jeg lige har taget dem ud af ovnen :) Nu skal de lige stå på køl ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, jeg håber, de blev gode. Det minder mig da også om, at jeg snart skal bage dem igen :-) Det er godt lige at blive mindet om en gang imellem.

      Slet