lørdag den 6. oktober 2012

Bagt kartoffel-/porresuppe

med et drys af persille

Lækker suppe af bagte kartofler, porrer og hvidløg.
Uha, efteråret er rigtig kommet, synes jeg, og så er det, at lysten til suppe sniger sig ind i det lille hjem. En rest kartofler, to porrer og noget persille der ikke holdt meget længere. Bum, bum, det må blive kartoffel-/porresuppe!
Denne suppe er lavet på kartofler, porrer og hvidløg, der er bagt i ovnen, hvilket giver suppen en utrolig lækker, bagt smag. Virkelig anbefalelsesværdig og MEGET nem.

Ingredienser:
525 g. kartoffel
2 stk. porre, ca. 220 g.
2 fed hvidløg
6 dl. grøntsagsbouillon
Olivenolie
Salt og peber
Lidt persille til drys

Fremgangsmåde:
Kartoflerne skrælles og porrerne renses, hvorefter de skæres i store stykker. Hvidløget skæres ligeledes i skiver. Det hele blandet med lidt olivenolie på en bageplade og drysses med salt og peber.
Det hele bages ved 175 grader almindelig ovn i ca. 30-40 minutter, indtil det hele er godt mørt.

Hæld herefter de bagte kartofler, porrer og hvidløg i en gryde med grøntsagsbouillon og blend med en stavblender. Lad det være lidt tykt, så lægger man mere mærke til de lækre bagte kartofler og porrer. Smag til med salt og peber og drys med persille til serveringen.

Energiindhold: ca. 200 kJ pr. 100 g.



8 kommentarer:

  1. Bagt suppe? Den var ny, men skal klart prøves - bagt kartoffelmos er jo skønt.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan fortælle dig Anne, at det er lige så godt, som bagt kartoffelmos, så giv dig i kast :-)
      (Hvilket minder mig om, at det er alt for lang tid siden, jeg har fået bagt kartoffelmos.)

      Slet
  2. Den ser lækker ud - den må jeg prøve:)
    Mht bagt karftoffelmos, så prøv en udgave med hakkede hasselnødder og æggehvider, der er piskede og røres med i mosen - det smager virkelig godt!
    Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, det lyder virkelig godt. Nødder gør bare aldrig noget dårligt for mad. Hold dig endelig ikke tilbage med gode tips Line :-D

      Slet
  3. Det lyder lækkert - hvor mange personer er den til? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er rigtig lækker. Ca. 4 personer. Vi er to, og der var i hvert fald også til en omgang middagsmad dagen efter :)

      Slet
    2. Mhm lavede den her til aften - håber det er i orden jeg deler opskriften? :-)

      Slet
    3. Selvfølgelig - alle skal have glæde af den :)

      Slet